E -Kuldet 2014

Den 18. om morgenen kunne jeg se på Àlfadis at vi nærmede os opblokningsfasen.

Hun halsede, og lod mig ikke af syne. kl. 12 tog jeg hendes temperatur, og ja under 37, 0 grader, så der der under et døgn til. Så gik vi tur.

Da vi kom hjem begyndte hun at sitre. Så begyndte den lange ventetid.

Jeg hentede lænestolen og standerlampen, en god bog og termokanden frem.

Opblok – ud og gå tur i skoven. hjem og hvile. Siveudflod.

Kl. 18 fik de andre hunde mad og Àfadis endnu en luftetur. Tobias og jeg hyggede om hende, holdt hende på lænden og kælede ved fødekassen. Opblokning.

Så endelig – 21.45 starter hun med presse veer !

kl. 21.51 kommer så den første – smuk mørk broget dreng, plet i nakken og 4 hvide poter, han bliver slikket, moderkagen spist. Han er kvik. smakker med det samme, og søger straks mod pat. Efter lidt søgning og brokkeri finder han den og begynder at die. 😀  Så dejligt ! Àlfadis kikker stolt på ham.

Kl. 23.21 melder den næste så sin ankomst. Stor lys pige, med blis og hvide poter.

hun var svær at få ud og jeg måtte hjælpe lidt til. Men hvor er hun smuk.

og inden vi rigtigt få tid til at glæde os over hende er der smuttet en lille lys dreng ud kl. 23.31. Han bliver vasket og ordnet og lige som sin søster ligger han snart og dier. De er bare så fine. Den lille familie. 😀 Så er der ro længe.

kl.01.41 kommer der så en lys rød dreng. Han bliver vasket og puttet ind i flokken.

Veerne tager til igen – Àlfadis presser og presser og intet skeer. en sort hindebobbel viser sig og glider tilbage, igen og igen. Àlfadis mister veerne, og lægger sig.

Jeg skrider til handling – vi starter med at presse, jeg udvider forsigtigt, hun presser, jeg får fat rundt om hovedet, der er stort og sidder fast. vandet er væk, jeg får lidt gel rundt om og presser Àlfadis op og stå og trækker skråt ned ad, i hans hoved. Det tager tid og mange tanker når igennem ens hjerne. Ikke kejsersnit nu !

Så løsnes han lidt, jeg trækker i et langt glidende træk fyren ud ! PUHA ! Der ligger han, stor smuk og i live !kl. 2.45. Han bliver lige rystet med hovedet nedad, for at få vand ud af lungerne og frotteret  lidt i håndklædet for at få blodomløbet igang.

Han har lyserød snude, hvid blis og lange hvide sokker – flot stor fyr !

Men det var hårdt for hans mor ! stakkels Àlfadis. Hun har brug for at slappe lidt af nu og samle energi, selvom jeg kan mærke en hvalp mere inden i hende.

Jeg laver havresuppe med rørsukker i. Hun får lidt til kræfterne.

Klokken nærmer sig 05. Jeg drikker endnu en kop Jordmoderkaffe og spiser lidt myntechokolade 😀 Jeg er godt nok træt. De tre piger som jeg har sms´ et med hele natten er faldet i søvn nu. Men der er en hvalp mere too go!

kl.05.05 føder Àlfadis så en smuk mørk pige, med hvide potespidser og plet.

hun ligger i grønt vand, så vi ventede længe på hende, men hun er frisk og har ikke vand i lunger. Hun kommer hurtigt op til en pat og griber begærligt !

SÅDAN – så er det ovre for denne gang ! Det tog et døgn ! men resultatet er storslået – 6 mega smukke hvalpe – 4 drenge og 2 piger ! HERLIGT.

Àfadis og jeg snuppede lige små 3 timers søvn , så kom dyrlægen.

Han gav Àlfadis et par indsprøjtninger med livmodersammentrængende, lidt penicilin fordi jeg havde blandet mig i fødslen, hvilket han roste mig for, kalk og glucose.  Jeg gav Àlfadis et sengebad og en lynhurtig luftetur. Og havresuppe.

Og så var det tid til at tage sig lidt af resten af gårdens dyrebestand. 😀

Àlfadis er en super god mor – og så stolt af sine nye børn  😀

Første hvalpebillede –

Nu ligger de under varme

lampen – det giver røde

billeder.

Fødselsvægt :

Hvalp 1. Han 232g

Hvalp 2.Pige  244g

Hvalp 3. Han  271g

Hvalp 4. Han  260g

Hvalp 5. Han  304g

Hvalp 6 Pige   222g

Det er et flot ens kuld

sagde Dyrlægen – pæne store hvalpe med megen livskraft. De snakker også rigtig meget ! Det lyder vildt sødt. Nu kommer jeg til at side med hovedet i kassen de næste 3 – 4 uger skønt !

TREDIE DØGN – Fredag den 21/2  (63.dagen)

3 timers verden ! Døgnet rundt servicerer jeg nu Àlfadis og hendes hvalpe.

Hun forlader kun kassen for at lufte sig i få minutter. Al føde og vand indtager hun ved, at jeg holder en skål under hendes hoved. Jeg har nu indhentet fødselsnattens manglende søvn, men som nogen ved, har jeg ikke været helt frisk før nu 😀 Det er hårdt i min alder at mangle sin gode nattesøvn!

Àlfadis lever af Kogt kyllingekød i suppe og Havresuppe med kalk, Torskerogn og A38. Hvalpene dier og sover på skift. Der er altid smålyde som marsvin i kassen, og når nogen kommer i klemme, skrig !

De vokser alle tydeligt ! Stortrives, som kan aflæses på deres vægt og aktivitet.

Hvalp 1 Han Mørkbroget med plet i nakken .- 411g

Hvalp 2. Pige stor lys med blis – 442g

Hvalp 3. Pige Rød med sort maske – 487g

Hvalp 4. Dreng Rød med sort maske hvid strømpe -484g

Hvalp 5. Dreng Lys næse og blis – 467g Kyssemund 😀

Hvalp 6. Pige Meget mørk med Hvidt bjørne V på hals – 445g

Sådan ser hvalpene ud lige nu 😀 De bliver ALLE meget lysere nu ældre de bliver,

og mega smukke 😀 Jeg er så glad for at alle 6 trives og tager lige meget på !

Àlfadis er en super dygtig mor ! Jeg er mega stolt af hende.

SØNDAG !

Fantastisk ! Det viser sig her til morgen ved den første rolige vejning, hvor Àlfadis var ude og tisse og ikke sad i nakken på mig, når jeg rørte hvalpene, at vi faktisk har 3 tæver og 3 hanhunde ! Det skal jeg nok blive mobbet med !!! 😀

Jeg måtte hente Tobias fordi jeg ikke troede mine egne øjne !

Alle vejer nu over 500g og det er jo SUNDHED jeg fokuserer på 😀

Alle hvalpe bliver smukkere og smukkere. Det er bare så dejligt, selv om min nattesøvn var endnu mere delt op i nat !

  Tirsdag den 25. Februar – 6 døgn gamle 😀

Nu er hvalpene så gamle og store og godt igang, at jeg turde flytte dem ud af kassen for en kort rengøring. Alle hvalpe er smukke og velnærede 😀

Àlfadis er en super fantastisk mor. Hun har instinkterne i orden og helt tjek på hvad og hvordan man passer sådan en flok. De bliver slikket og rengjort og fodret og nusset lige tilpas, og hun er begyndt nu godt at ville lidt ud i solen med mig i snor.

  Àlfadis har tabt rigtig meget pels og er slank som en ål.

Jeg fodre og fodre.  Hun spiser ca. hver tredie time en skål hvalpemad med torskerogn og lakseolie.

Alle kan godt være i den lille hundekurv endnu, mens mor gør rent i fødekassen,

Nr. 5 er en lille nysgerrig kravler, her er han på vej op på ryggen af sin mor.

     Alle trygt tilbage i ren fødekasse   – flotte farver – Smukke hvalpe!

I Dag skal hvalpekuldet registreres i Dansk Kennel Klub.

Og det betyder at hvalpene skal navngives.

Da det er Islandske Fårehunde,er der regler om ,at de skal have Islandske navne , lige som Islandske Heste også skal verden over. Det er fantastisk at arbejde med dyr af racer, der er 1000 år gamle. Vi kender vores gener.    Vi har også den race der går mindst til dyrlæge !

Det kan vi takke vores skrappe regler for , vores Avlspolitik, som styres fra FCI og af vores egen danske Islandsk Fårehundeklub.

En af mine kunder ville vælge mellem en dansk spids og en Islandsk fårehundehvalp –

De ligner da hinanden, sagde hun.

Det fik mig til at tænke over det unikke vi har, ved de mere end  1000 års linie bagud.

Den danske spids er først godkendt race i 2003 i DKK ,selvom den har været en gammel dansk gårdhund i 1700 tallet, og der er ca. 165 af dem. Det er godt nok et lille genetisk materiale, med mulighed for mange indavlsproblemer. Vi har nu 6000 Islandske hunde af arbejde med gud ske lov.

Kuld E

Hólarvik´s Eldjárn –  Den stærke smed – Ild og Jern

Hólarvik´s Edall   –   ædelsten, smuk værdifuld

Hólarvik´s Eldur  –    Glødende rød Ild – varme.

Hólarvik´s Eistla Eydis –  Mø – Fe der kommer gennem morgentågen.

Hólarvik´s Embla –   Den første kvinde.

Hólarvik´s Esja     –   Højt smukt bjerg uden for Reykjavik

Det er vigtigt for mig, at Islandske hunde hedder noget smukt storslåget Islandsk.

Jeg bliver så ked af det når folk så døber dem om til Putte eller Fido.

Men nu har jeg gjort hvad jeg kan for at de fik fine betyndningsfulde navne 😀

Jeg tror på at man vokser med sit navn ! Tillykke med navnene smukke hvalpe.

1 uge gamle 😀

Når hvalpene er en uge gamle, skal de gerne have fordoblet deres vægt !

Hvalp 1. fødselsvægt 232g  – helst 464 g idag  – vægt 672 g – det er næsten tredobbelt !

Og det gælder dem alle 😀

Der er også fuld fart på i kassen. Alle hvalpe møfler rundt ved hjælp af forben, trækker sig frem. Små tykke pølser, der maver sig rundt efter varmen under lampen, og mor efter mælk.

De nyder også at ligge i en bunke , eller to og to og sutte lidt på hinanden.

Alfadis vasker dem så meget at hun har slidmærker på læberne. Det er hårdt at have 6 børn.

Men hun klarer det fantastisk 😀

Hvalpegårdselementerne jeg har bestilt, kom endelig i går. Nu er hvalpegården stor og der er plads til leg når de små kommer ud af kassen. De var lige lidt ude i går, kun i kurven mens jeg gjorde rent i kassen. Men de er så kvikke at en smuttede ud på gulvet ! Han blev dog hurtigt hentet tilbage i varmen.

                                                                                               To af pigerne i kurven. Den lille 6. er

                                                                                                nærmest mulvapfarvet i øjeblikket.

                                                                                                jeg er mega spændt på hvad farve hun ender op med.                                                                      ender op med som stor 😀

De tre drenge, fantastiske farver ! Nu er de igang med at lære verden og hinanden at kende.

De sutter på hinanden, de sover sammen og muffer rundt ved hjælp af forben og løftet hoved.

De tre piger dækker hele farveskalaen.  Nr. 3 som fødte sig selv og hele tiden har været kvik er så yndig og er nu begyndt at bruge sine bagben !

SOM DEN FØRSTE FIK HUN IDAG ØJNE ! og kikkede på Tobias 😀 Jeg gav omgående en rød plysbold så hun nu har noget at kikke på, næste gang vi var i kassen var der tre med åbne øjne og de var igang med at skubbe til min bold  😀 Det går stærkt nu 😀

                                       ÅBNE ØJNE ! nu kan vi se hinanden !

Hvalpe to uger gamle 😀

Nu er der liv i kassen. Det er bare så dejligt at se hvalpene begynde at lege med hverandre.

Jeg har lagt lidt farvestrålende legetøj ned til dem, og i starten kravlede de udenom,

Nu bliver den bløde røde bold brugt som hovedpude og til at skubbe til. Den blå med klokke i skubber de rundt og går efter, og de to andre får et skub ind i mellem og bliver slikket på. Når hvalpene slikker på noget nu, er det ligesom med spædbørn for at smage og føle. Undersøge.de er bare så kvikke nu. Fik lige et par gode billeder :

Nu begynder de at ligne hunde 😀 Og om en uges tid begynder vi at modtage besøg.

Først kommer min store søn og hans kæreste. De synes jo det er vildt mærkeligt, at de ikke har kunne komme på besøg ,siden vi fik hvalpe. Men man skal altså tage det med ro og bakterier i ammestuen alvorligt. Hvalpe er sarte de første par uger, og vi skulle jo nødigt midste dem. Vi har også varmepude i bunden og varmelampe over dem stadig. De må ikke blive forkølede.

Så kommer Hanhundeejeren Mette med familien på besøg. De har jo del i kuldet 😀

Glæder mig til at vise dem hvalpene – lidt stolt har jeg jo lov at være 😀

Og så begynder hvalpe købere at få lov til at kikke ind. Jeg skriver op i kalenderen.

Det er jo mange mennesker der skal forbi kassen, når man har 6 skønne hvalpe, der skal hver i sær have det helt rigtige nye hjem 😀

     19 dage gamle – alle hvalpe har været oppe og har fået klippet negle og blevet vejet.

Det er altså en grænseoverskridende handling, at klippe så mange små negle, på så mange små poter 😀 Med det skal gøres, da de små bisser ellers river deres mors patter til blods.

Alle hvalpe trives helt fantastisk. Alle har taget mere end 1000g på på 18 dage. Flot.

Hanhund nr. 1 vejer nu 1407g

                                                                          Er han ikke bare dejlig ?

Superpige nr. 2

vejer nu 1488g

hun er så kvik 😀

                                                                                 nr.3 er bare så køn og blid

                                                                                   stille og rolig – hun vejer 1323g

nr. 4 på vægten – 1470g

han er en rigtig dreng,

han bliver stor og flot,

Rigtig Rød – Eldur.

                                                                                   Nr.5 Han ligner sin far, en lille bjørn.

                                                                                    han vejer 1488 g, ligesom sin storesøster                                                                    storesøster nr.2.

Og så er der 6. Mors lille muldvarp.

hun bliver lysere rundt om øjnene og munden.

hun vejer 1328g.Sød og blid.

Hvalpene kender min lugt og min lyd – og de svare mig 😀 De er trygge, når jeg tager dem op. Àlfadis reagerer stadig på, at jeg fjerner en, men er ikke længere ved at æde mig.

Nu skal hun snart til at forholde sig til vores andre hunde og at fremmede mennesker kommer og ser på hendes hvalpe!

Husk når I kommer på besøg, ingen parfume eller deo med kraftig lugt.

Duft af dig selv – så kan din hvalp lære dig at kende.

I nat blev jeg iøvrigt vækket i utide – uden for kl. 3.50 – 4.00 som er det faste hvalpetilsyn,

hvor Àfadis får sit natmåltid.

Der var en flok ulve i mit køkken ! Først en , så flere hvalpe fandt ud af at de kunne tude ! Super sjovt – bare ikke lige når jeg skulle have min skønhedssøvn, som jeg har så hårdt brug for 😀

På onsdag er det dag 21 – den dag jeg skal kikke allermest i kassen. Den dag hvor alle hvalpe kan se og hører, lege og gø. Håber på gode billeder til siden her 😀

Nnnnnnnnnnnn

                    Nu er vi modige nok til at forlade den trygge kasse og gå på opdagelse på egne poter.

                    Og nå vi så vil tilbage skriger vi bare ! Så kommer mor og hjælper os 😀

               Det kniber med pladsen når der ammes _ Det er hårdt at være mor til sådan en flok !

               Der skubbes og mases og byttes plads ! Også mig , min pat …….Flyt dig lige…..

              Endelig oprandt  dagen hvor hvalpene var store nok til at blive vist frem og beundret !

             Martin og Malle – søn og svigerdatter, kom og beundrede hvalpene og fik lov af Àlfadis til at tage

             dem op – men ikke forlade kassen !

             Hvalpene er begyndt at få tænder  – Så nu skal jeg til fodre !

            Det er hårdt ! Så kommer der også meget mere ud af den anden

            ende 😀

             Lækker blændet hvalpefoder med

             økologisk A 38 og kogt vand – lunt.

             Det er lige sagen !

             Søndag den 16. kom så Mette – Hanhundeejer med familien og jeg kunne stolt vise de fine

             hvalpe, hvoraf to ligner deres far rigtig meget – små kopier  😀

                  Og så er der lige muldvap – hun er helt sin egen lille skønhed !

             Nu går de næste dage med fodring og rensning af kasse og legeplads ! Og så begynder det at strømme

              ind med besøg af hvalpekøbere – 4 familier i den kommende uge ! Så der skal drikkes noget kaffe –

              og snakkes ! Dejligt ! Jeg bruger mega meget tid på at finde de helt rigtige hvalpekøbere til disse

               skønne hvalpe   – og jeg tror jeg har de fleste nu 😀

I dag er hvalpene 1 måned gamle – og alle haler er kommet op på ryg 😀

Det er så sjovt at sidde og iagttage de skønne hvalpe lege, jeg får en masse oplysninger om temperament og personligheder 😀

Jeg skriver det hele ned i min lille bog, så det kan medvirke til at få de rigtige mennesker til den rigtige hvalp. De næste 14 dage vil vise hvilke hvalpe der skal hvor hen.

De har igen været i hænder enkeltvis og fået klippet negle og er blevet nusset.

to af dem har været modige nok til at hilse på husets andre hunde, som endeligt får lov at komme i køkkenet igen – Hæra og Disa bliver dog stadigt knurret af for en sikkerhedsskyld.

Mor Àlfadis er meget dygtig til at vaske og fodre sine børn og hun leger også med dem – men synes de er mange, når de hopper rundt om hende og bider hende alle vegne – i ørene , i næsen og i halen.

                                                                                                    Alfadis og hvalpeflokken.

Disa 9 mdr på ydresiden og pige nr. 3 på indersiden af hvalpeburet – spændende !

  Nu kommer der hvalpegæster – Her Anne og Ole, Selma holder Eldur – skal det være os ?

    Her er vores nye madskål – med plads til alle

                                                                                                            Men mor´s mælk er bedst.

Nu går der meget tid med besøg 😀

Vi fik Frank og Familie på  besøg til Edall.

Ug Boe og Anette på besøg til Embla

Men når vi ikke har besøg leger vi  !

Med de to andre Ishunde og allerhelst med Tobias !

   Og så er det rat med en tår mælk og en lur bagefter  :

I går var 5 uger og fik ormekur – puha det var ikke

velsmagende , som hvalpemad og mor mælk !

Men det skal til ! Og så fik vi lige klippet de små skarpe

negle igen !

Og så blev verden større og større . . .

Solen og varmen kom, hvalpene skal ud og lærer . . . spændende !

Fredag ringede jeg til Marianne og Søren og sagde :  Eldur mangler stadig et hjem !

De sprang ind i bilen og kørte fra Hirtshals og kom kl 18 for at se vidunderet !

       Kærligheden var gensidig ! Marianne mente at Eldur var hele turen værd ! Også selvom de skulle over fyn hjem ! Lang tur ! Men jeg er overbevist om at det var det rigtige !

Jeg lovede Maja og Henrik , at deres Eldjárn ville være vild med katte , når de fik ham – og den slags præning tager vi alvorligt her på gården, så vi gik straks igang.

     Ejdjárn og O´Mally leger i køkkenet                            Edall kom og ville være med !

   Lørdag kom Kurt og Annie for at se til Eistla Eydis !

               Så nu er det slut med at kalde hende Muldvap !

      Vi kom igen ud og nød solen – idag mere dristigt og længere tid.

  Disa er meget glad for Annie og nyder opmærksomheden fra alle hvalpegæsterne.

         1.April var en hård dag – der kom DKK Annette og Chipmærkede hvalpene !

          Onde kvinde stikker huller i små hvalpe !   De tog det pænt ! ALLESAMMEN.

           UDELIV.

7 uger gamle hvalpe <3

      Hvalpene er helt vidunderlige nu . De har deres egen personlighed og egen

       adfærd. De spiser forskelligt og sover forskelligt.  Vi kan hører hvem der           piber og hvorfor, de har hver sin måde at kontakte os på 😀 Det er så sjovt.

De har fået ormekur nr. 2 og igen fået klippet negle.  Også der er de forskellige.

Edall tager alting med stoisk ro. han sidder bare pænt og venter på jeg bliver færdig – godt da det er ham der har flest kløer. Han har dobbelt sæt ulvekløer på forbenene som den eneste.

Eldur tager det også med ro. Men det er fordi han elsker at være i hænder og på skødet. Han følger mig rundt hele tiden og sover meget mindre end de andre. Han er bom stærk. hæver sig op i forbenene og ud af hvalpegården.

Eldjárn er blid sød og rolig, det er godt at han får to børn der skal kæle med ham. Han er en hund man kan nyde at sidde og kikke på i lang tid. Nuser.

      Hólarvik´s Edall   7 uger   –  3.640g

Hólarvik´s  Eldjárn  7 uger  – 3410g

Hólarvik´s  Eldur   7 uger  –  3540g

Så er der de tre Prinsesser .

Embla skilte sig ud med det samme. Hun har hele tiden været den hvalp der er længst fremme i skoene. Hun er nysgerrig, fuld af gå på mod, og den der er først med det hele. Hun har ikke så meget tålmodighed når vi skal klippe negle. Hun har travlt med en masse der skal undersøges !  Embla er A-hvalp, hun styrer flokken.  Hun skal nok også styrer den kæmpe familie hun har købt sig 😀

Esja er den søde. Hun er en rigtig dejlig pige, som ikke gør så meget væsen af sig. Hun er nem og venlig og gør det hun bliver bedt om. Hun var den første der lærte Sit. og blev mega glad for al den ros hun fik. Hun er en dygtig pige der skal roses.

Hun vil blive super god til lydighed. Emil har et hjerte af guld – der passer Esja super fint.

Eistla er den blide. Hende skal man bare knus elske, så gør hun alt for en.

Anni får en dejlig hund som vil så gerne så gerne gøre hvad hun bliver bedt om.

Eistla kan også blive en super lydighedshund, bare der tales blidt til hende.

Hun skal støttes , så hun ikke bliver bange. ja, du kan godt – virker fint.

Hólarvik´s  Embla     7 uger  –  3500g

Hólarvik´s  Esja    7 uger  – 3180g

Hólarvik´s Eistla Eydis  –

De sidste to dage har det regnet – hvalpe i den alder må ikke blive våde og kolde.

vi har benyttet det til at træne : Tør fødder.  Så nu har alle hvalpe lært at blive tørt i et håndklæde. Vi præger og præger. Edall har været ude og køre bil alene. ( sammen med Hæra, som gerne hjælper og støtter, når Tobias ikke kan)

Drengene har haft halsbånd på – idag er det Pigernes tur.  Så skal vi snart ud og gå i snor. Første tur i skoven er super spændende. Vi venter lige på tørvejr.

Så træner vi : BLI´   ,          SIT og BLI´ ,   Og komme komme komme.

De er rigtig dygtige. De leger også meget med søde Disa. Hun er en uvuderlig hjælp i dagligdagen. Vi har også haft tre forskellige hunde til præning.

Hólarvik´s Àvaldi fra mit første kuld. Mille som er en sød lille Shelti og Trine

som er en New foundlænder. Der er inviteret to hanhunde mere og så kommer

Hvalpenes Far Ganti Tristan og hans familie den 10. April på besøg.




Jeg havde marit i nat !  Tobias og jeg var taget til et stort center med alle 6 hvalpe for at præge dem på menneske larm og handel.  Det var sjovt. Vi talte med mange der beundrede vores smukke hvalpe, og koncentrationen var på folk og så pludselig var hvalpene væk.

De tre kom da vi kaldte Eldur, Embla og Edall. Vi kaldte og fløjtede. Så kom Esja. tiden gik,

Vi ledte og ledte og det blev mørkt. Tobias kom glad tilbage med Eldjárn. Men den sidste og mørkeste kunne vi ikke finde  – så lukkede de centeret. Jeg var rædselslagende. Tanken om en manglende hvalp – tanken om at skulle hjem og ringe til Annie og sige at der ikke var nogen hvalp til hende . . .  Så vågnede jeg , badet i sved og styrtede ud i køkkenet.

Og talte 6 hvalpe ! Gud ske lov !

Jeg var lige ved at ringe til Annie og sige at alt var i orden !

Kl. var 4.43 og en gulvvask og en fodring af nu vågne hvalpe ventede !

Dejligt normalt  😀 Puha sikken en nat.

      Leg i gangen  – når det regner ude, må vi jo lege inde !   Søren syntes mit overskud på hvalpe var stort ! Havde han måske medregnet et gulvtæppe og en gang maling ?

Vi har brug for gulvtæpper for at hvalpene ikke glider og får dårlige hofter, når de leger. Men de tisser på det og bider i det – så det står ikke til at rede og genbruge til næste kuld hvalpe.

Har prøvet med små der kan vaskes – det virker ikke når hundene har fart på !

Vi bruger også utrolige mængder af køkkenrulle,  aviser og plastikaffaldssække, Ajax og Rodalon.

Og alligevel lugter her af hundetis.  Men sådan er det ! Det jeg virkelig godt kunne tænke mig, er mere morgensøvn. Jeg er ikke træt – jeg er udmattet ! Vi går tidligere og tidligere i seng. Og alligevel bliver man ikke frisk når der står 04.30 på uret når hvalpene tuder ! Jeg bliver aldrig A menneske.

Hvalpe 8 uger.

Hvalpene er nu super nysgerrige og kan næsten ikke få udfordringer nok !

Det begynder at blive svært at nå at udfordre alle 6.   Det er ved at være tid til at holde Flyttedag og få sin egen familie !   Spændende  – Trist – Og super dejligt , at se så mange glade mennesker der henter deres lille ny familiemedlem !

Inden da skulle Ganti Tristan lige se sine børn og især kikke til sin kæreste ! Mette og familien nød en kold time på gårdspladsen.

                    Først hentede Søren og Marianne  Eldur hjem til Hirtshals.

         Så kom Annie og Kurt efter Prinsessen Eistla Eydis  – Hun bor nu i Jelling !

         Derefter blev Eldjárn hentet til Ry af Henrik og Maja og deres to glade børn.

           Esja skulle med Emil og Karina hjem til Mols

             Ses her nyvasket !

Jeg glemte hele to gange det obligatoriske familiebillede ! slemme mig !

                Embla får en stor familie og en hundestorsøster. Molly var her for at hente hende hjem

med Boe og to af pigerne !

            SÅ nu er Edall enebarn ! Han løber i haven og leger med Disa – og om lidt skal han i snor og ud i skoven og gå Påske tur. Han har også været med i stalden og kikket til de nye lam.

Man oplever jo meget når man sådan må blive tilbage til de Norske regler er opfyldt.

Edall skal endnu en tur til dyrlægen på tirsdag og så kommer det halve af hans familie og henter ham hjem til Norge på onsdag.

                         Så kom endelig dagen hvor Frank og Carina havde kørt hjemmefra kl. 04 for at     komme her og hente lille Edall hjem 😀

                     Og mine nye Påske-hvalpe ser sådan ud  😀

                      Ronja med en dreng og en pige,

                      en time gammel

                         Snehvide med sine to smukke drenge Greyjoy og Gandalf

          OG mor Àlfadis er hund og legebarn igen sammen med Disa-pigen  😀

Smukke smukke    Eistla 5 mdr.  19.juli 2014

Kuld E

TILLYKKE med 1/2 årsdagen 18. august 2014

Vores 1/2 årstræf var en succes – bare uden jer !

Lørdag fik vi besøg af Smukke ELDJARN ,

Henrik, Maja og to børn fra Silkeborg kanten.

Det var rigtigt hyggeligt at se jer igen og hvor flot Eldjarn er. i koldt men tørt vejr.

SØNDAG den 17. august  kom der hvalpe fra de to kuld A og D som Hera er mor til. Vi var 7 hunde og 12 mennesker, til en våd tur i skoven og hundesnak i Orangeriet, med kaffe og kage. Det var rigtigt hyggeligt – men koldt og klamt og jeg håber ikke I er blevet forkølede. Jeg måtte ind foran brændeovnen, under tæppet med varm te bagefter.

Så har jeg fået billeder af ESJA som bor hos Emil og Karina,

Og af Embla som holder godt styr på hele sin store familie på Møn

Det blev jeg mega glad for. Det er bare så godt for en opdrætter at høre at det går godt for “ens” små uldkugler, og at folk er lykkelige for at have dem.

😀 😀 😀 😀 😀 😀

Herunder tre billeder af først Esja

😀

Så af Lyse Embla, hun er god som babysitter .

                                            Og Her er så Hirtshals smukkeste hanhund :

                                                        Hólarvik´s Eldur 8 mdr.

                                        Hólarvik´s  Eistla Eydis nyder sneen og øver sig i udstillingslivet.

                                         Fik Very Good og blev nr. 2 i sin klasse den 7. Februar 2015.

                            I dag er det E kuldet´s første FØDSELSDAG – HURRA  –  HURRA  –   HURRA !

Stort tillykke til alle hvalpene fra smukke Àlfadis og skønne Tristans Kuld fra 18/2 -2014.

Håber alle er glade og alt går godt !

Og at I alle har fået Verdens bedste hund 😀

Nyd det kommende år med unghunde og stå fast. Det kan blive en prøvelse.

Men husk, om et års tid er jeres hund voksen og fornuftig og langt mere rolig. 😀

God fødselsdag  Kæmpe knus og vuf herfra Marianne og Àlfadis

      Hólarvik´s Eldur    1 år – NordJyllands smukkeste hanhund 😀

          Og skovtrolden Eistla, nu i ny og slankere udgave 😀

             Norske Edall   – som var så mørk som lille, ligner nu Eldur

             og mor Alfadis. 😀

Anni og Eistla

På udstilling

11/4-2015

Exelent og Cert

KÆMPE stort tillykke

Jeg er stolt af jer begge to 😀

                   2 JUNI 15  blev storesøster Hólarvik´s Eistla Eydis, Alfadis og Tristan´s hvalp fra E-kuldet

              født 18/2- 2014 Junior Klub Champinon . Så flot ! Der er noget at leve op til hvalpe 😀

                                        Nytårshilsen Fra Norge

                                                                          Hólarvik´s Edall