Jeg har altid haft hund 🙂 Min første var en Pudel Fiffi, Den næste hed Bibi, og nr. 3 var en stor flot Colli Edmund Dantes. Disse valgte mine forældre.
Den første jeg valgte var Tjekki, hende fandt jeg 3 uger gammel i en papkasse i en baggård sammen med 4 søskende. Politi og dyrlæge blev tilkaldt og de 4 blev kørt på internat – men jeg ville ikke slippe Tjekke. Hun kom med hjem i kollektivet og jeg tog barselsorlov 😀 -Hun var halv Airdael / Labrador . Pragtfuld klog sjov trofast hundepige, men efter 13 års kærlighed måtte Tjekki afløses af Ronja, Gl.dansk Hønsehund, som blev afløst af Sigga Schæfer og Zara Gravpudel arvestykke, og så kom en Tjekki kopi Skønne Kóla, halv Border /Labrador. Kòla klarede at bo sammen med hele 3 islandske fårehunde før hun drog over regnbuebroen til de evige jagtmarker. Hera, Àlfadis og Àsa. Kóla efterlader en stor plads i hjertet, til ………. Den Islandske hund :
Efter at være faldet for Rosi til et Hestestævne 18 måneder før, og have bestilt en hvalp hos Jette Gram, havde vi gået og ventet . . . og ventet . . . sammen med Kóla på , at vi kunne få en Islandsk Fårehunde Hvalp af super god afstamning med højt præmierede forfædre og en god hoftestatistik – da planen var, at vi ville avle disse skønne hunde. Være med til at bevarer den Islandske Hund, såvel som den Islandske Hest.
Så da Jette ringede og sagde at Hera var født, ville jublen ingen ende tage. Efter 18 døgn fik vi lov, at komme og kikke første gang. Vi besøgte hende en gang om ugen til vi fik lov til at hente hende. Hun blev starten på meget glæde og sjov. – Og på Kennel Hólarvik !